Da jeg værdsætter jer, mine søde læsere, så meget, vil jeg gerne fortælle, hvorfor der har været stilhed og hvorfor der måske vil være stille nogen tid endnu.
Tidligt mandag morgen mistede jeg en kær ven, som også var min bedste venindes mand. Det skete pludseligt og meget uventet, uden nogen varsel. Den sidste uge har været rigtig hård på mange måder og det forventer jeg også at den næste tid bliver. Jeg ved ikke, hvordan tidshorisonten ser ud, men kan mærke jeg trænger til en pause.
Jeg siger det ikke nok, men tak for jeres søde og sjove kommentarer tit og ofte.
🙁 Kondolerer
Det var dog frygteligt nyt 🙁 Jeg håber, I finder styrke i hinanden.
Åh nej. Jeg kondolerer – og sender varme, rare tanker til både du og din veninde!
varme tanker herfra..
Bedste Kira, kommer du ikke snart tilbage?
Savner ord og tegninger.
Sender krammetanker til dig.
Hvor ER I søde, tusind tusind tak for jeres tanker og hilsner.
Jeg håber på snart at vende tilbage, når jeg er tilbage med lidt overskud og har overstået lidt universitetskaos.
Kan ikke fortælle jer, hvor dejligt det er at kigge herind og se jeres hilsner, tak!
Kære Kira
Jeg er netop fundet ind til dig her. Jeg er meget ked af at læse hvad der er sket og sender mange tanker.
Jeg melder mig som fast læser og glæder mig til at følge dig når du engang får overskud til igen at blogge. kh mille